Gå til hovedindhold

Glaskunstnere

Glaskunst i mange farver og former

Indhold

    Anette Nim

    Jeg har altid holdt meget af kreativt arbejde. Er nærmest afhængig af det.

    Siden 2013 har jeg brugt næsten al min fritid på glasarbejde. Jeg laver perler og figurer. De laves i en gas/iltflamme. Her smeltes og formes glasset direkte, hvorefter perlerne kommer i en ovn for at afkøles landsomt. Teknikken kaldes på engelsk "lampwork" eller "flamework". Der findes ikke et godt dansk ord herfor.

    Jeg holder meget af at få udfordringer fra andre, f.eks. et ønske om en speciel figur. Det kan tage måneder at komme frem til et godt resultat, men det føles fantastisk at komme dertil og det er meget tilfredsstillende for mig at blive bedre og bedre til at kontrollere og styre det flydende glas.

    Det betyder meget for mig at få feedback på mit arbejde - både positivt og negativt. Det inspirerer mig til at udvikle arbejdet.

    Bredalvej 26
    8722 Hedensted
    M: 4059 7211
    Send e-mail

    Astrid Munch Daverkosen

    Jeg har lavet kunst i mange år, og er uddannet billedskolelærer.

    Min kunst er finurlig og fuld af tanker og indhold. Den må gerne røre folks hjerter. Jeg arbejder både med glas og maleri, og min kunst kan købes på min hjemmeside eller på glasmuseet i Ebeltoft, Vejle Kunstmuseum og Kongernes Jelling.

    Jeg har et lille værksted på min hjemmeadresse i Tørring, og der er man velkommen efter aftale.

    Overbygård 55
    7160 Tørring
    M: 2144 5718
    Send e-mail
    Besøg hjemmeside

    Brith Simoni

    Jeg har arbejdet med glas siden 2000, først på nogle kurser, og siden 2002 har jeg haft mit eget værksted med glasovn. Jeg arbejder både med farvet og klar glas, som bliver dekoreret med kobber, bladmetaller og andre materialer. Jeg fremstiller fade, lysestager, vaser, billeder, figurer, smykker og mange forskellige vinduesophæng, da glasset rigtig kommer til sin ret når det kommer op i lyset.

    Udover de mange forskellige produkter i de forskellige glaskunstkategorier, kan man også vælge et personligt produkt med navn, logo, tekst, eller andet, fx til dåb eller bryllup.

    Åbningstid efter aftale.

    Saturnvej 14
    8723 Løsning
    T: 7565 0279
    M: 2320 3585
    Send e-mail
    Besøg hjemmeside

    Lene Hjerrild

    Jeg har arbejdet med glaskunst i form af ovnformet glas i 7 år. Jeg arbejder på hobbybasis, har værksted på min hjemadresse, hvor jeg har åben efter aftale. Derudover deltager jeg gerne ved kunstudstillinger og forskellige former for markeder. Har periodevist også mine ting udlånt til udstilling i kunstforeninger.

    Det er svært at sige præcist, hvor jeg finder inspirationen til arbejdet. Det kan være en farvesammensætning eller en reklame, der giver et glimt af noget spændende, eller en ide dukker pludselig op, som taget ud af ingenting. Derudover myldrer ideerne ofte, når jeg står og arbejder med glasset, det ene fører det andet med sig.

    Søndergade 21 N
    8783 Hornsyld
    M: 2324 1898
    Send e-mail

    Lene Morgenstjerne

    Som uddannet guldsmed, har formsproget altid været et vigtigt element i mit arbejde.

    I glasdesigns arbejder jeg også med formsproget der sammen med farvernes spil, med og mod hinanden, er spændende og udfordrende.

    Alt der fanger min opmærksom, kan inspirere til nye designs og omsættes til sølvsmykker eller glaskunst. 

    Dalbyvej 61
    8722 Hedensted
    M: 2562 1973
    Send e-mail

    Ruth Sandkvist

    I 2002 startede jeg med at arbejde i kold glas og fik eget værksted. Efterhånden som jeg deltog i flere kurser, og fik større erfaring med flere glastyper, åbnede jeg min nuværende butik i maj 2007.

    I butikken er der fortrinsvis glas, men også forskellige gæsteudstillere med bl.a. pileflet, keramik og malerier fra lokale kunstnere.

    Jeg laver gerne bestillingsarbejder, bl.a. firmagaver med logo, præmier til foreninger eller private gaver med navn og dato.

    Butikken er åben hver onsdag kl. 16-19, eller efter aftale.

    Mosevej 10, Linnerup
    7160 Tørring
    T: 7567 6369
    M: 2030 0681
    Send e-mail

    Tove Jensen

    Jeg er glas og billedkunstner, og har altid arbejdet kreativt, jeg har undervist på daghøjskole, aftenskole og ungdomsskole.

    Jeg har nu mit eget værksted og galleri, jeg afholder kurser i glasfremstilling, og underviser på andre værksteder, jeg leverer glaskunst til andre gallerier, og udstiller på kunstmesser og udstillinger.

    Inspirationen finder jeg overalt hvor jeg befinder mig, også på rejser forskellige steder på kloden.

    Jeg arbejder også med seriegrafi og har kurser i denne specifikke teknik. Se mere på min hjemmeside.

    Torvegade 79
    7160 Tørring
    M: 6179 4506
    Send e-mail

    Kontakt

    Kultur, Vækst & Udvikling

    Telefon: 79 75 51 02

    E-mail: berit.schmidt.hansen@hedensted.dk