Billedkunstnere

Anette HaugaardJeg er født i 1979 og bor i Hedensted med min mand og vores to børn. Jeg har altid elsket at tegne og male, det giver mig en indre ro og giver mig endnu mere kreativitet, som jeg bruger i mit daglige virke som dekoratør, boligstylist og indretnings konsulent i mit eget firma Indretning by Haugaard. Jeg får min inspiration fra rejser, dagligdagen, ture i skoven og de mennesker jeg er omgivet af, samt fra andre kunst udstillinger og kreative værksteder. Jeg har gået på Viborg Kunstskole, hvor jeg fik kendskab til mange forskellige former for kunst, men det var akryl malingen og lærredet der vendte tilbage hvergang. Ved Bækken 60 |
![]() |
Ann Beverley HertzJeg maler med olie og akryl på lærred, og jeg leger med mange andre materialer samt forskellige maleredskaber for at tilføre mine værker liv og struktur. Motiverne er abstrakte, og mine inspirationskilder er mange og varierende, men øjeblikkets stemningsbilleder spiller en afgørende rolle. Maleriet er det sted, hvor mine indtryk kommer til udtryk. Jeg udstiller på censurerede udstillinger, på virksomheder og i kunstforeninger over hele landet. Galleriet er åbent efter aftale. Bisholt Strandvej 15 |
![]() |
Anne Marie QwistJeg har været medlem af malegruppen Gruppe 8 i 15 år. Har gået på Århus kunstakademi i et år. Jeg inspireres af ting, jeg har set – mennesker, jeg har mødt – billeder fra avisen –foto – naturen m.m. Billedets maleform kan enten være naturalistisk eller oftere mere fabulerende med en flig af det naturalistiske. Jeg udstiller hvert år i Galleri Q i Korning sammen med Gruppe 8. Udstillingen består dels af værker fra gruppen, dels er der hvert år gæstekunstnere, som udstiller skulpturer m.m. i haven Korning Gammelby 25 |
![]() |
Birgit DamsgaardJeg har altid haft lyst til at udtrykke mig kreativt. Som voksen søgte jeg at finde den udtryksform, som jeg kunne komme igennem med for at virkeliggøre noget af det, der levede og rørte sig dybes inde i mig. Jeg startede med at male på silke, og der har siden udviklet sig til både akvarel- og oliemaling. Idrætsvej 1 |
![]() |
Birte Refshauge NørupJeg får min inspiration i naturen, ikke præcis som den er, men som jeg ser den! Motiverne er fra Danmark, Norge eller Skotland, eller det kan være billeder jeg ser på diverse medier, som planter sig i min hukommelse, og derefter kommer til udtryk på lærred med akryl. Skovparken 7 |
![]() |
Birthe Dølby DueholmJeg er født i Grejsdalen ved Vejle og startede mit kunstneriske liv som autodidakt væver i kunstgruppen IMPULS. Senere tog jeg en uddannelse inden for malerkunst på Vejle Kunstskole, som jeg siden hen har suppleret med flere malekurser. Efterfølgende har jeg undervist på aftenskole i maling og tegning. Mine 10 års ansættelse ved Vejle Kunstmuseum har yderligere forstærket mit tætte forhold til kunsten, samt givet mig en stærk baggrundsviden, som jeg kan drage nytte af i min egen kunst. Solsiden 2 |
![]() |
Birthe RønsholtMine billeder er meget afhængige af den sindsstemning de bliver født i, og motivet er ofte fabulerende fantasifigurer. Motivet kan være såvel figurativt som nonfigurativt, hvor det først og fremmest handler om at lade farvernes glade spil bestemme. Mine billeder er malet med acryl på lærred. Påskegårdsallé 2 A, Ørum |
![]() |
Brian KristensenJeg har altid haft en kreativ side, men i 2010 begyndte jeg at male, som en terapi for mit sind. Derfor kan du finde en masse historie i mine værker, som primært er portrætter, men med et tvist. I 2014 blev jeg valgt som årets kunstner af kunstnergruppen, som er knyttet til Løsning Borger- og Erhvervsforening. Søndervang 1 |
![]() |
Christina Hausgaard GregersenJeg er født i 1981 og arbejder til daglig som folkeskolelærer. Jeg arbejder både med maleri, tegning og skulpturer. Jeg finder stor inspiration i mennesker og dyr, igennem naturen og alle andre mulige steder f.eks. rejser eller i supermarkedet. Jeg arbejder både med abstrakte og naturalistiske projekt. Lærredet fyldes med stærke farver og der er ofte spræl på mine malerier. Jeg underviser i billedkunst og sætter stor pris på at afprøve nye kreative muligheder med f.eks. beton, affald, blyanter eller maling sammen med eleverne. Mit værksted er min legeplads og jeg nyder, at der er god plads til at arbejde både med portrættegninger, malerier eller skulpturer. Bråskovvej 35 |
![]() |
Conny Mark HansenJeg har malet og tegnet i mange år, og maler mest med acryl farver og Rembrandts soft Pastelfarver. Jeg har malet meget forskelligt, men maler nu moderne kunst i friske farver – farver der gør folk glade. Kom og se min kunst — nu springer jeg ud. Bækketoften 3 |
![]() |
Diana NordbekJeg er fra Stouby, men er bosat i Århus som kunststuderende på Århus Kunstakademi. Mine malerier er figurative og abstrakte. Det er en kombination, som jeg elsker at udfordre. Motiverne er forskellige, og varierer lige fra hverdagens gang til portrætter og selvopdigtede motiver. Grønnegade 72 |
![]() |
Elking Schultz HennebergJeg eksperimenterer med form, farve og strukturer ud fra ideer og tanker udmunder det i billedlige udtryk. Jeg arbejder i flere forskellige materialer bl.a. acry, lpastel, og CARAN d'ACHE farver samt fund i forbindelse med lange gåture ved Vesterhavet og genbrug af papir, udslidte og itugåede genstande. Åbrinken 21
|
![]() |
Ellen MadsenJeg er billedkunstner i min fritid. Det er primært akrylmaling, jeg arbejder med. Jeg maler figurativt og non-figurativt. Eksperimenterer en del med forskellige teknikker. Jeg er glad for farver, så mine billeder er farverige. Jeg har udstillet og solgt en del steder i kunstforeninger, gallerier, virksomheder m.m. Jeg er medlem af kunstnergruppen “Gruppe 8”. Jeg vil gerne udstille og kan som regel ophænge ca. 25 billeder. 8723 Løsning |
![]() |
Ellen Margrethe MøllerJeg er uddannet som børnepædagog og har suppleret min uddannelse med forskellige kreative kurser, bl.a. en uddannelse i billedkunst på Jelling Seminarium. Desuden har jeg virket som instruktør på kurser i tegning, olie- og akrylmaling, stoftryk og silkemaling. I 1999 startede jeg Billedskolen i Skovby i en tidligere staldbygning på min ejendom, som ligger smukt nær Gudenåen ved Rask Mølle. Billedskolen fungerer til daglig som selvstændig aftenskole, mens éndags- og weekendkurser gennemføres efter bestilling, f.eks. fra virksomheder, som vil give medarbejderne en særlig, kreativ og fælles oplevelse. Skovbyvej 7 |
![]() |
Else FredlevJeg fremstiller figurative og naturalistiske billeder. Jeg maler med akryl på lærred, tegner eller maler portrætter på papir/lærred. Mine malerier opstår ud fra forskellige teknikker, leg med former og farver. Professor Maciej Przyblskie, som underviser på kunstakademi i Poznan, har undervist mig i maling, tegning, om farver, hvordan lys og skygge giver billedet karakter. Nr. Snedevej 116 |
![]() |
Else Marie StidsenJeg har malet i mange år med olie og akryl. Jeg har gået på flere kurser, bl.a. har jeg været på Kunsthøjskolen på Ærø to gange for at få ny inspiration. Motiverne finder jeg ofte på udlandsrejser og ture rundt i landet. Fordybelsen ved at male kan give en fantastisk oplevelse. Det er facinerende at arbejde med et billede, som udvikler sig i takt med fantasien. Tidligere udstillinger: Spurvevej 12 |
![]() |
Fanny PedersenMit navn er Fanny Pedersen og jeg er bosiddende i Ny Sebberup. Jeg har malet i ca. 12 år. Jeg er selvlært hobbymaler. Jeg maler gerne motiver af de gamle huse i Provence, da jeg holder meget af området. Ellers er det naturen, som jeg gerne gengiver på mine malerier. Ternevej 3, Ny sebberup |
![]() |
Gitte NielsenJeg er uddannet dekoratør og er autodidakt maler. Jeg maler med akryl i glade farver og fri fantasi. Jeg maler også portrætter efter fotografier og alt andet, som du kunne ønske dig at få malet. Jeg udstiller hos firmaer og i butikker. Barrit Langgade 201 |
![]() |
Gitte RanmarJeg er autodidakt kunstner og maler med akryl og olie på lærred. Jeg bruger forskellige teknikker og arbejder længe med lag på lag. At male er for mig at forsvinde ind i en verden fyldt med farver og fantasier – hvor man fuldstændig glemmer tid og sted. Mine malerier har ingen titler – for mit motto er “KUNST ER ELLER SKABES AF ØJENE, DER SER”
|
![]() |
Hanne BrochJeg arbejder med mange forskellige teknikker. Bl. a. acrylmaleri, mixed media, collage og tegning med farveblyant, i både små og større formater. Jeg er medlem af ”Gruppe 8” og har med og uden gruppen udstillet mange steder. Industrisvinget 4
|
![]() |
Hanne JensenJeg maler med akryl på lærred i naturalistisk og abstrakt stil i alle farvenuancer. Inspirationen kommer hovedsageligt fra naturen, indtryk og oplevelser, samt det, der sker i livet og i årets gang omkring os. Desuden inspireres jeg af farvernes samspil, og virkningen fra det tomme lærred til når maleriet bestemmes færdigt. I vores eget Galleri TorupKunst der er indrettet i en tidligere staldbygning med hvidkalkede vægge og røde staldvinduer hænger egne malerier, og der er skiftende gæsteudstillere med udstillingsvarighed af 4 – 6 uger. Der har tidligere været glaspuster, pilefletter, stenhugger, smykkedesigner, pibemager og mange andre med håndværk og kunst af forskellig slags. Torupvej 29 |
![]() |
Hanne SørensenJeg er autodidakt billedkunstner, hvilket jeg har været siden 1978. Jeg har udtryksmæssigt været omkring "hele paletten", men maler nu gerne abstrakte landskaber og natur i akryl på lærred, med vægten lagt på farver, komposition og stoflighed. Jeg er fast repræsenteret i Galleri Art Expo i Hørning og Anker Nielsens Kunsthandel i Vejle. I 2018, da jeg havde malet i 40 år, havde jeg den glæde, at komme med i bogen "101 KUNSTNERE" af redaktør på Kunstavisen, Tom Jørgensen. Kirketoften 13, Rårup |
![]() |
Helle QuentinJeg er født i 1959 i Århus , har altid tegnet og malet. Jeg bor i Hedensted og er selv lært enkaustisk billed kunstner, dvs at jeg hovedsageligt maler med varm flydende bivoks og harpiks. Nogle gange tilsat lidt mixed media og kollage. Jeg er meget inspireret af naturen, stemninger, mennesker omkring mig og farver. Mine billeder er både abstrakte og figurative, og tager tit form undervejs. Jeg maler i mange tynde transparente lag og oftest på en bund af træ. Birke alle 1 B, |
![]() |
Herdis SørensenVelkommen til den rynkede malers galleri. Mit navn er Herdis Sørensen, og jeg har malet gennem hele livet og har været repræsenteret ved flere censurerede udstillinger. Motiverne er ofte fra Island, Norge og Danmark – eller fra den frie fantasi. De er udført i olie i lyse grøn-blå toner. Jeg er fascineret af at skabe dybde i billederne, og så holder jeg af at efterlade et lille strejf af humor til den vågne iagttager. Jeg har mit eget galleri, der hedder Galleri Rynkebo. Åbningstiderne er fleksible, så ring evt. først og hør om der er åbent. Jeg tager ingen entré og der er ingen købetvang. Skovvejen 19 |
![]() |
Inger AndersenI min fritid arbejder jeg kreativt med billedkunst. Jeg har malet i en del år. og det er blevet en del af mig, som er inde i min krop som bare skal udtrykke sig i min kreative proces. Det er akryl maling, der falder mig naturlig at male med. Jeg finder min inspiration i flere ting, jeg meditere og der kommer ofte i drømme hvad min kreative opgave er. Kan også blive inspireret at være på rejse og naturen, gå på udstillinger se andre kunstværker. Sneppevej 80 |
![]() |
Ingrid BærentsenJeg er billedkunstner og arbejder med akvarel, olie og akryl maling. Jeg er uddannet på traditionalvis i billedkunst på Montserrat College of Art og The Art Institute of Boston. I 1993 var jeg med til at stifte Den Goetheanistiske Skole for Billedkunst i Vejle. Mine billeder er enten opbygget på en farvekomposition som videreudvikles til et motiv eller det kan starte med selve motivet. Det er farverne, der er min inspirationskilde. Jeg har atelier på Hjarnø, som er åbent efter aftale. Nordre Strandvej 2, Hjarnø |
![]() |
Jan Kragsig PedersenJeg arbejder hovedsageligt med maleri med menneskets følelser som motiv. Kunst er for mig en følelse, en forståelse af livet omkring os alle. Følelserne sætter livet i perspektiv, og giver mening. Jeg er uddannet billedkunstlærer i 2002 på Haderslev Statsseminar, og arbejder som lærer på Hulvej Skole i Horsens, hovedsageligt i billedkunst. Mit atelier er åben efter aftale. Lystrupvej 8
|
![]() |
Jane WillumsgaardJeg arbejder som udøvende billedkunstner, og er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen. Mit arbejdsfelt er meget bredt lige fra udstillinger, udsmykning, arkitekturudvikling, rådgivning for tegnestuer, undervisning i repræsentation og designmetoder, kurser- og workshops samt censor og forelæser. Min tilgang til kunsten er undersøgende. I maleriet er jeg optaget af relationen mellem tid og rum, lyset og fravær af lys og notationen af det oplevede øjeblik. Jeg arbejder med storskala oliemaleri i laserende lag. Jeg beskæftiger mig desuden med tegning, grafiske tryk, rumlige arbejder og insitu-værker. I mit atelier på Hjarnø er der åbent efter aftale. Hovedvejen 13, Hjarnø |
![]() |
Jens Ross AndersenVigtige udstillinger:
Ribevej 11 |
![]() |
Julie EkmanMit navn er Julie. Jeg er 27 år gammel og har malet i 4 år. Jeg begyndte at ville male som en hobby, men der blev hurtig interesse for mine billeder. Jeg har udviklet mig meget gennem de sidste par år og er nu begyndt at udstille mange steder. Jeg får inspiration fra en masse omkring mig. Hvis jeg ser nogle farver i tv’et, udenfor, eller bare ved at sidde derhjemme og få en ny ide og være nødt til at hive et lærred ned på gulvet og lukke mig inde på værelset. Væk fra børn og kæreste og bare mig og mine blanke lærreder. Fasanvej 12 |
![]() |
Jørgen BækJeg er billedmager og har malet i mange år. Mine billeder er non-figurative, selv om man alligevel kan finde mange “væsner” i de fleste. Jeg begyndte at male i 1981 og har siden haft omkring 80 udstillinger heraf 19 på de censurerede. I 2011 blev jeg valgt til årets kunstner i Odense på Art2see udstillingen. H. C. Andersens Vej 2 |
![]() |
Karen OzmecJeg er uddannet som gobelinvæver og maler på Universität für Angewandte Kunst i Wien. Mit arbejdsområde er maleri, foto, print og fotogravure. Min kunstneriske virksomhed er projektorienteret og fokuserer på aktuelle politiske emner f.eks. Syrien, Palæstina og etiske emner som f. eks. kroppen som teknologisk eksperimentarium, humanisering af dyr, transgenetik. Se billeder og tekst på min hjemmeside. Sideløbende med min kunstneriske virksomhed arbejder jeg med udsmykning, farvesætning, rådgivning, indretning og kunstindkøb til offentlige institutioner og det private erhvervsliv. Læs mere her. Værkstedsbesøg efter aftale. Overholmvej 28 |
![]() |
Kirsten Dahl-HansenFor mig blev det en bryllupsgave der satte det hele i gang. Et staffeli, nogle lærreder og lidt maling. Efter de første spæde forsøgt, er jeg kommet rigtig godt i gang og har fundet stor glæde i at male. De første mange år deltog jeg i malerkurser og aftenskole for, at lære teknikker, farvelære, blive inspireret og for at blive holdt til ilden. Det gør jeg faktisk stadig med stor glæde. Jeg elsker at lære nye teknikker og afprøve dem. Derfor har jeg ikke nogen fast stil, intet mål med blot at producere med salg for øje, med et ønske om konstant at udvikle mig og til stadighed at bevare nysgerrigheden for malerkunsten. Jeg maler fordi det giver fællesskab, livskvalitet og ikke mindst glæde i mit liv. Hovdiget 53 |
![]() |
Kirsti HennebergJeg er uddannet sygeplejerske, og har bachelor i italiensk fra universitetet inkl. et år i Italien, men har nu valgt at arbejde som handikaphjælper og for et lægevikarbureau, samtidig med, at jeg får tid til at male, danse, løbe udover og i kombination med tid prioritere sammen med familien. Arbejdet med maleriet giver mig energi og overskud i min hverdag, samtidig med, at det giver mig mulighed for at få afløb for tanker, følelser udtrykt og give fantasien frit løb. Jeg maler meget alsidigt, men har selvfølgelige mine foretrukne motiver og teknikker som jeg har kombineret til min egen stil i friske, livlige og intense farver, gerne med kontraster og med komplementære farver. Dog er det hovedsageligt min "nyopfundne" teknik med "klatter" af oliemaling arrangeret i farver med respekt for farvecirklen, og som danner lys og skygger på en mere flat malet baggrund, der er gennemgående. Karakteristisk for mine malerier er en abstrakt fortolkning af virkeligheden i forskellige former og farver. På nuværende tidspunkt mest inspireret af mennesket, kroppen, bevægelse og den verden/ natur vi lever i, samt relationer. Fødder har jeg blandt andet ladet fortælle deres historie. Oliemalingen er mit foretrukne, selvom jeg har eksperimenteret med andet. Jeg er opvokset i Uldum, men nu bosiddende i Skødstrup, Lige nord for Århus. |
![]() |
Kurt Ejvind NielsenMine værker fortæller historier. Motiverne henter jeg i verden omkring mig, for fødderne af mig, i øjenhøjde eller fra sindets dyb. Erindringen rummer mange historier og jeg fortolker dem, så de får en almen interesse. Det er ofte enkeltstående billeder, men kan også indgå i en serie og læses som en helhed. Motiverne er oftest figurative - ekspressionistisk med stærke kraftige farver - deres samspil med andre mennesker, reaktioner og attituder, iagttagelser, vaner og væremåder. Jeg er uddannet fra Den Frie Kunstskole i Odense, har taget kurser i croquis m.fl. samt billedkunstner fra Århus Kunstakademi. Krohaven 1, Lindved |
![]() |
Lene LarsenJeg har arbejdet intensivt med kunst i de sidste 20 år i mange forskellige sammenhænge. Jeg er billedkunster og har bl.a. illustreret flere børnebøger og undervisningsbøger. Jeg arbejder som billedskolelærer, og derudover underviser jeg børn og voksne i kreative forløb og workshops. Mit atelier er åbent efter aftale, så du er meget velkommen til at ringe eller skrive til mig og lave en aftale. Ulbækvej 12 |
![]() |
Lisbeth Svarrer StoumannEfter jeg har afsluttet mit dejlige, givende arbejdsliv som leder af forskellige børneinstitutioner, har jeg fået mere tid til at lege med billedmageri. Jeg har gennem hele livet brugt mine kreative evner på forskellige former for kunsthåndværk og følt stor tilfredsstillelse ved at frembringe diverse emner. Når jeg arbejder med maleriet, er det især former og farver, der har min interesse. Jeg inspireres af naturen, mennesker og følelser. Er nysgerrig efter at se andre maleres værker og inspireres af det. Motiverne er især abstrakte og jeg maler med acryl. Jeg er medlem af kunstnergruppen Gruppe 8. Skolegade 5 |
![]() |
Lise AgersnapJeg er billedkunstner, men oprindelig uddannet som kunsthåndværker (1959-1963). Inspirationen til mine billeder har jeg gennem årene primært fundet i naturen. Jeg har i de senere år også været inspireret af mit eget liv og forholdet til nutiden og den historiske fortid. Bækkeskovvej 38, Urlev |
![]() |
Liselotte Stilling GermerAt tegne et portræt, handler om meget mere end at lave en kopi; det handler om at få tegningen til at fortælle mere end stregerne antyder. På samme måde, som en karikaturtegning fremhæver personens fysiske særkende, skal portrættet fremhæve personligheden. Jeg hedder Liselotte Germer, men de fleste kender mig som Lilo. Jeg har tegnet og lavet illustrationer i mange år, autodidakt. Det har altid været min drøm at tegne, men det at få sjælen med i mine portrætter, er min store lidenskab. De der små bitte detaljer, der får beskuerens øjne til at stoppe op - og forstå. Siden 2014 har jeg valgt at fokusere 100% på at være portrættegner, og besluttede mig samtidig for at give det jeg kan videre til andre. Derfor startede jeg et tegnehold for børn og unge (10-15 år) en gang om ugen. At se dem lægge deres forskelligheder til side og blot kaste sig nysgerrigt ud i at tegne, er en gave for mig at være en del af. Derfor besluttede jeg i januar 2015 at etablere et tegnehold for voksne, som jeg er taknemmelig for at stå i spidsen for. Jeg har tegnet meget forskelligt gennem tiden; dyr, biler, mennesker. Altid med det formål at få det frem, som er særligt - ikke mindst for den, der skal modtage portrættet. På min Facebook-side - Lilo's Tegnestue - kan du se eksempler på mine værker. Bagervænget 10 |
![]() |
Magnus LøfgrenJeg er – skal vi sige – 70+. Jeg har tegnet og malet hele livet. (Har været lærer). Kunstnerisk uddannelse fik jeg på Århus Kunstakedemi og på diverse kurser. Jeg fik også råd, vejledning og inspiration fra min far, maleren Hans Løfgren, Odder. Af udstillinger vil jeg nævne Kunstnernes Påskeudstilling, forskellige kunstforeninger og privat afholdte udstillinger, herunder atelierudstillinger. Min kunstneriske udtryksform er maleri, tegning og akvarel samt litografi. Min stil er en forenklet naturalisme, og naturen er for mig en stor inspirationskilde. Købmagervej 7, Stourup |
![]() |
Marianne Juul AndersenJeg har altid tegnet og malet. I perioder har jeg også arbejdet med textiler og syet billeder i stof. Jeg har været med i Gruppe 8 i mange år. Her mødes vi og maler sammen samt udveksler ideer og tanker omkring vores billeder. Jeg arbejder med stærke farver og mest naivistisk med en tvist af surrealisme! Teglværksvej 15 |
![]() |
Marianne VigholtJeg fanger mine motiver med mit kamera, som jeg næsten altid har med mig. Jeg holder af at fange et udtryk, en stemning, et bestemt lys eller et stilleben, som i sig selv fortæller en historie. Motiverne rummer den filisofi, som driver mig. Jeg fastholder og skildrer stemninger, som for eksempel sødmen i at se ind i en gammel kones øjne. Det bliver en form for poesi. Min stil er nyrealisme og jeg stræber efter et motiv med teknisk udfordring. Processen i at få motivet til at ” rejse sig fra det hvide lærred “, til det færdige billed, driver mig altid til at fortsætte med nye opgaver. Jeg arbejder med aquarel, blyant, kridt, olie og acryl. Randvej 16B, Staksrode |
![]() |
Merete FalkJeg maler primært naturabstraktioner, Jeg har udstillet i både Danmark og udlandet i de sidste mange år, og høstet megen kunstnerisk anerkendelse. Rosenvoldvej 15 |
![]() |
Mette SkovMine malerier er alle udført i akryl, det er form, farver, harmoni og finurligheder, jeg ønsker at udtrykke i mine malerier, og håber hermed at åbne op for en oplevelse byde på spændende fortolkninger af mine malerier. Jeg arbejder med mange lag, indtil jeg opnår det ønskede resultat. Jeg er stadig under udvikling og i konstant søgning. Besøger ofte kunstudstillinger i ind og udland for at lade mig inspirere. Jeg er ikke uddannet inden for billedkunst så derfor arbejder jeg som selvlært. Hovdiget 54 |
![]() |
Mie ChristoffersenMit arbejde med malerier tager sit udgangspunkt i farver og stemninger i naturen. Jeg arbejder expressionistisk, og det abstrakte maleri bygges op i en lang proces, hvor farverne lægges på – lag på lag. Jeg har uddannet mig på kurser på Ærø – og Holbæk Kunsthøjskole. Desuden har jeg i 10 år været i en malegruppe på Århus Kunstakademi ved lærer Birger Møller. Du er velkommen til at besøge mig i mit atelier: ”Borupsminde Galleri” på Stouby Kirkevej 21. Stouby Kirkevej 21 |
![]() |
Palle MøllerMed en baggrund som lærer i billedkunst og matematik har billedkunstner Palle Møller fra Lindved kastet sig ud i penslernes, lærredernes og farvernes verden. Palle Møller viser akrylmalerier i lette og lyse farver. I billederne indgår der religiøse motiver, der er inspireret af bibelen og kristendommens centrale temaer som lys og mørke, liv og død. Kunsten bliver væsentlig, hvor ordene slipper op, lyder hans beskrivelse af de symboler og temaer, kunsten kan skildre. Birkevej 11, Lindved |
![]() |
Pernille StenskjærJeg er autodidakt kunstner og maler med akryl på lærred. Jeg eksperimenterer gerne med farver og materialer og bruger gerne forskellige maleredskaber. Jeg bliver inspireret af meget forskelligt. Det kan være farver i naturen, mønstre, dekoration og hvad jeg lige ser på min vej. Jeg maler både abstract og figurativt og mine malerier er meget forskellige, alt efter hvad jeg lige er inspireret af. Ofte har jeg en idé til et motiv, men det kan sagtens ændre sig undervejs i processen og blive noget helt andet. Andre gange holder jeg mig til det tænkte motiv. Er du interesseret i et maleri eller udstilling, er du velkommen til at kontakte mig. Årupparken 3 |
![]() |
Pia-Henriette OlsenMit navn er Pia-Henriette Olsen. Jeg er fritidskunstmaler og maler mest portrætter i akryl maling. Jeg holder til i et lille værksted på Mosetoften 14 i Hedensted. Jeg har åbent i mit værksted 2 gange om ugen for andre fritidsmalere og afholder malerweekender 4-6 gange om året. Mosetoften 14 |
![]() |
Ragnhild Greve HansenJeg er selvlært maler, men har altid været glad for at tegne. Jeg begyndte at male for 9 år siden, da malergruppen ALBATROS blev oprettet. Jeg har siden været tilsluttet denne gruppe. Jeg maler for det meste landskabsbilleder, men har også forsøgt mig lidt med det abstrakte. Askansvej 8 |
![]() |
Rita ThuesenJeg har altid haft lyst til at tegne og give det farve og dermed liv, så jeg begyndte da jeg slap arbejdslivet. Jeg maler med akryl, da det passer bedst til mit gemyt, bruger også forskellige materialer fra naturen, og hvad jeg mener egner sig, og kan se spændende ud på et lærred. Billederne er meget forskellige, også i farvevalg, da jeg gerne vil prøve det hele, og give dem et særpræg hver især. Jeg er åben for alt nyt, selv stof, tapet og ståltråd bruger jeg. Jeg maler både abstrakt og “noget der ligner”. Askansvej 12 |
![]() |
Sanne SkovriderAf profession er jeg grafiker, og derudover selvlært kunstner. Maler i øjeblikket med akryl. Ofte er motivet mennesker i en atypisk beskæring eller med et skævt udtryk. Har desuden i stort omfang lavet portrætmalerier og naturalistiske malerier i olie af især heste. Jeg inspireres af andre kreative mennesker, deres værker, naturen omkring mig, et magasin eller noget helt andet. Laver både små og helt store malerier. Tager gerne mod bestilling på malerier med særlige motiver, ønske-farver eller specielle mål. For mig er det en fritidsbeskæftigelse og jeg maler, fordi det er super god “terapi” i en travl hverdag. M: 5152 3401 |
![]() |
Sara RøjkjærJeg er 30 år og bor i Snaptun sammen med min mand og min datter. Til hverdag er jeg journalist, men har altid fundet stor fornøjelse og ro i at male. Jeg bliver inspireret af naturens farver og former, som jeg så fortolker mere eller mindre abstrakt med akryl på lærred. På Facebook har jeg en side, SR Farver, hvor jeg fortæller lidt mere om min inspiration, arbejdsproces og resultater. Snaptunvej 26 |
![]() |
Steen Munch HansenMit navn er Steen Munch Hansen og jeg er født i 1947. Jeg har malet og tegnet fra jeg var dreng. Jeg er autodidakt, men har dog lært noget ved min far, Oscar Hansen, som levede af at male i 40 år. Jeg har været fisker, og derefter sejlet med lodsbåde. Jeg har derfor malet en del havmalerier, men jeg prøver alt. For tiden er det birketræer, og lokale motiver fra stranden, hvor jeg bor. Fjordvej 9 |
![]() |
Susan HaldJeg har arbejdet i kunstens verden igennem mange år. I den seneste tid har jeg arbejdet med maleriet nonfigurative udtryk. Det giver beskueren mulighed for at gå på opdagelse i en verden af livsglædens farver. Netop farvevalget er ofte præget af stærke farver. Farver der signalerer glæde og styrke, der sætter kulør på en dejlig hverdag. Inspirationen hentes igennem årstiderne… naturen… eller måske en god sang… Alt sammen er med til at styre min pensel i en spændende udfordrende vandring. Gå på opdagelse… Se de lyse sider og mærk de varme stråler! Jeg maler fordi det er sjovt. Jeg maler fordi det er særligt. Jeg maler fordi det er dét jeg skal! Jeg maler for sjov. Kig endelig forbi – ring og aftal besøg! Kandborgvej 10 |
![]() |
Thyge RisvigAutodidakt billedkunstner. Jeg arbejder i og med acryl. Inspirationen finder jeg i naturen. Mine arbejder er naturalistiske, men også i nonfigurativt udtryk. Udsmykninger bl.a. Øster Nykirke skole – Uldum Forsamlingshus –Middelfart Sparekasse. Tilknyttet kunstgruppen ”Gruppe 8”. Bestillingsarbejde udføres. Bl.a. Portræt efter foto. Kildebakken 11 |
![]() |
Tine HalkjærLysten til at tegne og male ligger dybt tilbage fra barndommen. Med en baggrund som dekoratør har jeg arbejdet med mange forskellige materialer og temaer. Derfor ligger det helt naturligt, at nye ideer og eksperimenter udforskes for enten at blive til mere eller blot en erfaring rigere. Jeg har i mit fritidsmaleri arbejdet med lige fra realistiske portrætter til det mere abstrakte udtryk i akryl og akvarel. Menneskene omkring mig - de skiftende årstider er nogle af inspirationskilderne.
|
![]() |
Vike PetersenJeg bor i Bøgballe, hvor jeg har værksted, der arbejder jeg med maleri og serigrafi. Jeg har arbejdet med kunst på mange måder i over 50 år. Udover maleri med serigrafiske tryk, udført som unika, trykker jeg også mindre oplag af serigrafiske værker til udgivelser i kunstforeninger og virksomheder. Det kan være i forbindelser med f.eks. jubilæum og lignende. Jeg afholder workshops i serigrafi. Læs mere på min hjemmeside. Bøgballevej 75, Bøgballe |
![]() |
Aase Brix AndersenJeg har altid tegnet og leget med farverne siden barneårene, og i begyndelsen fik lagt fundamentet til mit kunstnerliv gennem kurser m.m. Jeg gik bl.a. hos Leif Malberg. I den periode sendte jeg for første gang et billede til en censureret udstilling, og fik det antaget. Min maleproces opstår ved glæden over farverne og formerne, ofte finder jeg motiverne i konkrete figurer eller naturen omkring mig, som er uendelig. Jeg maler ofte ansigter, som er skjulte ved første øjekast, eller som på det seneste, hvor det er hænderne, der fascinerer mig i deres abstrakte form. Mine værker er altid meget farverige, og jeg er vild med at arbejde med farvernes tone, stemning og intensitet. Anna Knudsensvej 3, Øster Snede |
![]() |
Aase NielsenFantasi, form og farver er drivkraften i mit virke som kreativ ildsjæl. Jeg hedder Aase Nielsen og er uddannet pædagog og billedkunstlærer samt autodidakt mosaik-kunstner. I mit hjem i Hedensted har jeg eget værksted, hvor jeg udfolder min kreativitet og skaber rum for børn og voksnes kreative udfoldelse og indlevelse. Oplevelsen af at glemme tid og sted og blot lade hænderne gøre arbejdet fascinerer mig. Jeg er selv udøvende kunstner indenfor beton, mosaik og billedkunst med portræt og stilleben. Med min billedskole, tager jeg ud i børnehaver og laver projekter og udsmykninger med børnene. Skovparken 4 |
![]() |